Sports

Venskabskampe findes ikke for Spanien



Atletico Madrids Koke fortæller i et interview, at der ikke er noget, der hedder venskabskampe for det spanske landshold. Enhver modstander giver udfordringer. 

Spanien skal tirsdag aften spille venskabskamp mod Island, men stod det til Atletico Madrid-profilen Koke, skulle man nok ikke kalde kampen det. 

Forud for opgøret gør midtbanespilleren det nemlig klart, at der for Spanien ikke eksisterer venskabskampe. 

– Når Spanien spiller, er der ikke en sådan ting som en venskabskamp, fortalte Koke ifølge Football Espana og fortsatte.

– Enhver modstander giver udfordringer, og Island er et stærkt hold præcis ligesom Albanien (som Spanien mødte i lørdags, red.). De kommer til at tvinge os til at gøre vores bedste.

Derfor beder Koke også Spaniens fans om at prøve at skabe samme stemning mod Island på stadionet i La Coruña, som de gjorde lørdag i Barcelona mod Albanien. 

– Vi havde en fantastisk atmosfære i Barcelona, og vi håber på at opleve det samme i La Coruña.

Spanien vandt i lørdags med 2-1 over Albanien på mål af Ferran Torres og Dani Olmo. 



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.