Sports

Van der Vaart om EfB-kaos: Har også fejlet



Rafael van der Vaart siger til bold.dk, at Esbjerg kæmper i øjeblikket. Han mener, at EfB’s trænerfyringer skyldes, at alle har fejlet, og det er inklusiv hollænderen selv.  

Esbjerg fB har været gennem en kaotisk tid, efter klubben i starten af marts fyrede Roland Vrabec som træner. Vrabec overtog i august efter Peter Hybylla, der også blev fyret. 

Lige nu agerer Michael Kryger cheftræner, mens Rafael van der Vaart hjælper ham med cheftrænerposten i Esbjerg.

I denne sæson har det set svært ud resultatmæssigt for vestjyderne, og lige nu kæmper mandskabet for at undgå nedrykning til 2. division. 

Rafael van der Vaart siger til bold.dk, at han synes, at det er skam, at klubben har været inde i en turbulent periode. 

Når en træner bliver fyret, betyder det, at alle har fejlet. I dette tilfælde har hollænderen også fejlet, mener han. 

Hvordan har den seneste tid påvirket dig i forhold til trænerfyringerne af Peter Hyballa og Roland Vrabec?

– Det har ikke påvirket mig meget, men jeg synes, at det er en skam, fordi når alt kommer til alt, så arbejder alle spillere og trænere sammen. Når en træner bliver fyret, betyder det også, at jeg har fejlet, spillerne har fejlet, og vi har fejlet alle sammen. 

– Nu er der en chance med en ny træner, og det er en ny situation igen, men vi har brug for spillerne. Jeg synes, at det vigtigste for en træner er, at spillerne bliver nødt til at gå gennem ild for dig, og hvis de gør det, så tror jeg, at de har taget et stort skridt foran andre hold, siger Rafael van der Vaart til bold.dk. 

Esbjerg kæmper virkelig

Rafael van der Vaart understreger, at han nyder at være en del af klubben, selvom det er en hård og svær tid for klubben. Derfor vurderer den 39-årige hollænder, at søndagens opgør mod Jammerbugt bliver meget vigtig i forhold til Esbjergs chancer for at overleve. 

– Det er fantastisk, specielt at være mellem spillerne og trænerne, da jeg stadig tænker som en spiller. Det er også vigtigt, at nogen ved, hvad de vil have og har brug for, fordi det er en hård tid, og vi kæmper virkelig. 

– Jeg har også spillet om at undgå nedrykning i Hamborg, så jeg kan give dem nogle råd, og til sidst er du så god som din seneste kamp, og det var 2-2, og nu skal vi spille mod Jammerbugt, hvor vi virkelig har brug for tre point. Det er en sekspointskamp, så hvis vi vinder den her kamp, vil det føles som seks point, så det er virkelig en vigtig kamp. 

Hvordan har du det med din nye rolle, hvor du sammen med Michael Kryger leder førsteholdet?

– Rollen er fin. Kryger er selvfølgelig cheftræneren, da han kan være der hver dag. Når alt kommer til alt, så handler det om resultater, og så længe, at du ikke får de resultater, som du gerne vil have, så er det svært. Første kamp var 0-0 i Horsens, så tabte vi til Lyngby, og nu var det 2-2, og vi får forhåbentlig en sejr over Jammerbugt. 

– Hvis vi vinder den, så kommer vi en god position ved at vinde kampe. Om folk kommer til at sige: ’Kryger og Van der Vaart gjorde et fantastisk stykke arbejde’, afhænger af resultaterne. Det ved man aldrig, fordi holdene er så tæt styrkemæssigt.

Den tidligere hollandske landsholdsspiller har dog en stor tro på, at Esbjerg kommer til at overleve i NordicBet Ligaen.

– Jeg synes, at vores chancer er gode, men det hele afhænger af kampen søndag. Det er selvfølgelig mange kampe tilbage. Vi førte 2-0 mod Hobro, og så blev det 2-2. Vi spiller mod Jammerbugt ude og Vendsyssel ude, og det er virkelig tid til, at folk stepper op og viser, hvad de kan, for jeg tror 100 procent på spillernes kvaliteter.

Hvordan er humøret i truppen lige nu?

– Humøret er godt, og alt er godt. Alle er klar til at vinde, træne hver dag og arbejde hårdt, så jeg synes, at det er virkelig godt, siger Rafael van der Vaart til bold.dk. 

Rafael van der Vaart og Esbjerg møder Jammerbugt FC på udebane søndag klokken 14. 



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.