Sports

Spezia føler sig snydt: Platek langer ud



Spezia-præsident Philip Platek langer ud efter dommerne og VAR i kølvandet på den sene nedtur mod Lazio i Serie A.

Lazio vandt lørdag aften en sen 4-3-sejr på udebane mod Spezia, men ifølge sidstnævnte gik det ikke ordentligt til.

Romernes afgørende mål scorede Francesco Acerbi, som så ud til at stå i offside, men målet blev angiveligt ikke tjekket og fik dermed lov at stå.

Det medfører enorm utilfredshed i Spezia, hvor klubpræsident Philip Platek langer ud i et brev på klubbens hjemmeside.

– Lørdag aften skete en seriøs og uacceptabel fejl, især når vi har hjælp fra moderne teknologi, der koster ligaen millioner af euro.

– Det er ikke vores klubs stil at protestere åbenlyst, men når visse beslutninger kan have betydning for udfaldet af en hel sæson og ødelægge det hundredvis af folks hårde arbejde, så er det umuligt ikke at gøre vores utilfredshed hørt i respekt for klubbens historie, byen og fansene, skriver Platek blandt andet i et brev.

Fejlen har fået det italienske forbund til at suspendere dommerne Luca Pairetto og Luigi Nasca for resten af sæsonen.

Spezia ligger nummer 16 i Serie A med otte point ned til Salernitana, der ligger under stregen, men med to kampe i hånden.



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.