Sports

Mæhle indskiftet i stor Atalanta-skuffelse



Joakim Mæhle fik de sidste 12 minutter på banen for Atalanta, som skulle vinde og håbe på en Juve-sejr for at sikre europæisk deltagelse. I stedet tabte Bergamo-klubben med 0-1 til Empoli, mens Fiorentina besejrede Juventus med 2-0.

Der var lagt op til en spændende sidste dag i Serie A, hvor Atalanta hjemme skulle vinde og håbe på hjælp fra Juventus, hvis Mæhles klub skulle spille sig i europæisk fodbold i den kommende sæson.

For værterne var Josip Ilicic tilbage i kamptruppen for første gang siden februar efter et forløb med en svær depression, og før kampen var den 34-årige angriber blevet klappet på banen under opvarmningen, til hvad der forventes at være slovenerens sidste kamp.

Spillemæssigt var det en træg affære mellem de to mandskaber, som ikke rigtig kom udover stepperne.

Mod slutningen blev Joakim Mæhle og føromtalte Josip Ilicic skiftet ind, men lige lidt hjalp det.

Først i kampens 79. minut faldt en scoring, men det var til gæsterne fra Empoli, der lavede en hurtig omstilling, som Leo Stulac kunne omsætte til en 1-0-føring med et flot langskud fra 25 meter op i krogen.

Et føringsmål som også blev slutresultatet for det slukørede hjemmehold, som måtte sande, at der kun bliver hjemlig fodbold at spille om i den kommende sæson.

Fiorentina kunne derimod selv sørge for, at de spiller Conference League næste år, og det gjorde de med en 2-0-sejr over Juventus.

 



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.