Sports

Ligner at Kane slår rekorden



Harry Kane ramte i går 49 mål for England, og han tangerede dermed Bobby Charltons andenplads på listen over mest scorende engelske landsholdsspillere gennem tiden. Kane nærmer sig også førstepladsen. 

49 mål har Harry Kane scoret i den engelske landsholdstrøje. Han nærmer sig rekorden for den mest scorende for det engelske landshold med hastige skridt. 

Med sin scoring i Englands kamp mod Schweiz lørdag aften kom Kane op på siden af Bobby Charlton på Englands all time topscorer-liste. 

Der er nu kun en spiller, der har scoret flere mål for England end Harry Kane, og det er selvfølgelige Wayne Rooney. 

Rooney har scoret 53 kasser i sin tid på det engelske landshold, så det betyder da også, at Harry Kane kun skal score fire mål for at komme op på siden af ham. 

Gareth Southgate har da også stor tiltro til, at Harry Kane kommer til at score mindst fem mål mere i den engelske trøje, og dermed blive den mest scorende nogensinde. 

– Harry vil virkelig nyde at skrive historie. Det ville betyde virkelig meget for ham, at være blandt de store navne. Men man må også sige, at han er favorit til at slå den rekord. 

– Nu vil jeg ikke putte en forbandelse over ham ved at sige mere. Han vil bare have, at det går godt for holdet, siger Gareth Southgate til Sky Sports efter lørdagens kamp mod Schweiz. 

Og hvornår ville så være det bedste tidspunkt at slå rekorden på? Det havde Southgate et godt svar på. 

– Jeg vil gerne have, at han slår rekorden i VM-finalen til vinter, siger Gareth Southgate. 

Harry Kane har mulighed for at komme op på 50 scoringer eller mere for England, når de på tirsdag spiller venskabskamp mod Elfenbenskysten. 



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.